I Danmark vil vi de næste mange år se en fortætning af de store byer. Folk flytter fra land til by, som dermed skal kunne rumme flere mennesker. Samtidig er vi blevet mere bevidste om at byen skal være bæredygtig og kunne modstå klimaforandringer. Dermed melder spørgsmålet sig: Hvordan kan vi både bo tættere og samtidig få en grønnere by?
Skovskolen har sendt to undervisere, Kamilla Aggerlund og Lulu Jacobsen, afsted på Vand i Byers studietur til Singapore for bl.a. at kigge nærmere på denne forunderlige storbys omstilling fra en lille havneby på Sydøstasiens krydderirute til international grøn metropol.
I bystaten Singapore har man de sidste 50 år oplevet en kolossal befolkningstilvækst samtidig med at der er sket en kolossal udvikling af byen med tæt og højt byggeri. Fra at have huset 1,7 mill. mennesker i 1960´erne er befolkningstallet nu oppe på 5.5 mill., et indbyggertal meget lig danske forhold. Men der slutter ligheden også, for Singapore er nu et af verdens aller tættest befolkede områder med de 5.5 mill mennesker levende side om side med hinanden på et areal på 710 km2, hvilket nogenlunde svarer til Bornholms areal.
Lulu Jacobsen fortæller at Singapore er et godt eksempel på en storby, som arbejder meget bevidst med det grønne som en del af byens kvalitet. I planlægningen er der indarbejdet et stort fokus på det grønne, træer, grønne tage og facader og plantevækst som elementer, der tilgodeser klimatilpasning, æstetik og energibesparende foranstaltninger, som både giver økonomisk, social og miljømæssig værdi.
”Allerede i planlægningsfasen af arealdisponering er der reservéret plads til vejtræer, både i midterrabatten og langs fortovene”, fortæller hun. ”Det er imponerende at se de brede vejprofiler, der giver plads til store skulpturelle vejtræer og blomstrende regnbede. Både i eksisterende og kommende byggeri er der ofte stillet krav om brug af grønne vægge, tage og indskudte etager med hele haver. I eksisterende bygninger ser man mange steder grønne afskærmninger, der giver skygge, der sammen med opsatte solceller bidrager til et bedre energiregnskab. De grønne taghaver er med til at understøtte et effektivt naturligt kølesystem, som er af stor betydning i en by, der ligger blot 137 km fra ækvator og ellers skulle bruge mange ressourcer på air-conditioning. Ved at medtænke det grønne som køle, skygge og CO2-reducerende element er det således ofte muligt i et bæredygtigt byggeri at skære energibehovet væsentlig ned, nogle steder ned til det halve. Den økonomiske gevinst er naturligvis med til at gøre disse løsninger ekstra populære”, understreger hun.
Singapore er en tæt befolket storby med lille areal og efter 2. verdenskrig var det en fattig by, der måtte kæmpe for sin overlevelse. I mange storbyer ville dette betyde at der ikke var fokus på det grønne element, og i hvert fald ville det ikke være en prioritet for regeringen. Her er det dog tydeligt at Singapore har valgt en anden vej. Det er nu 50 år siden at den første præsident i Singapore, Lee Kuan Yew, symbolsk plantede et træ midt i storbyen og med denne handling søsatte Singapores meget vellykket grønne udvikling.
Lulu Jacobsen fortæller at det er en yndet fortalt historie i byen, at præsidenten efter besøg i andre asiatiske storbyer som Hong Kong og Bangkok frygtede at Singapore skulle udvikle til en betonjungle, og han derfor besluttede at etablering af parker og bevarelse af natur og grønne områder skulle være en prioritet for regeringen. ”Singapores vision om a Garden City var således født, fortæller hun og fortsætter ” gennem de sidste 50 år har man derfor fra politisk side bevidst planlagt og lovgivet om begrønning af byen”.
De planlæggere som Skovskolens undervisere har mødt i Singapore, har således ikke været i tvivl om at en af de vigtigste årsager for at byen i dag er så grøn og at bæredygtighed står så højt på prioriteringslisten er den, at man på højeste politiske plan netop har en vision, som fastholdes. Lulu Jacobsen fortæller, at det netop denne vision konkret betyder at der i planlægning, arkitektur og infrastruktur skal indarbejdes en grøn struktur og at visionen er bredt ud til alle led, så de, der skal effektuere planerne, så som arkitekter, ingeniører, entreprenører og gartnere, såvel som menige borgere kender tankerne bag landets overordnede grønne vision.
Selvom Lee Kuan Yew ikke længere er premierminister er dette stadig en prioritet for regeringen. Parolen har ændret sig fra "Garden City", svarende til en by med mange haver til "Our City in a Garden", hvor hele byen skal ses som en stor have. Dette betyder at der er etableret nye store parker og Green-tech-områder som f.eks. Gardens by the Bay. Et projekt som ”Park-connector" går ud på at alle større parker skal være forbundet med hinanden via gang- og cykelstier. Et andet nyt initiativ er øget fokus på "Garden tech", dvs. teknologi hvor planter og haver kan bruges til nye formål som f.eks. grønne tage og grønne vægge – koncepter, der integreres i mange store bygninger, både offentlige, så som hospitaler og skoler samt private, f.eks. kontorbygninger.
Grøn arkitektur og bæredygtighed har siden Singapore blev en selvstændig stat i 1960´erne således stået højt på prioriteringslisten og selvom der på mange måder er langt fra Singapore til Danmark, mener Lulu Jacobsen at Singapore sagtens kan give inspiration til ingeniører, planlæggere, arkitekter og andre, som arbejder med byfortætning.
Hun vil også gerne komme med et umiddelbart bud på hvad der kan overføres til Danmark:
Tre genveje til en grøn og tæt by
1. Arbejd for at skabe en ”Grøn Vision” på højt niveau – gerne på politisk niveau, uanset om det er nationalt, kommunalt eller lokalt.
2. Understøt integreret planlægning – tænk det grønne ind i klimatilpasning, energiregnskab og CO2-forbrug, arealdisponering, liveability – de fleste planer kan samtænkes med grøn struktur til fordel for begge områder.
3. Indarbejd det grønne fysisk i bygninger og anlæg. Tænk ikke kun i haver og parker, men brug det grønne i arkitektur, infrastrukturanlæg mv. Indskudte planer i højt byggeri kan fx indeholde små lunde, haver, bassiner og mødepladser, ligesom grønne vægge, tage og regnvandsopsamling kan gøre kommende byfortætning mere bæredygtigt og attraktivt.
Skovskolen har sendt to undervisere, Kamilla Aggerlund og Lulu Jacobsen, afsted på Vand i Byers studietur til Singapore for bl.a. at kigge nærmere på denne forunderlige storbys omstilling fra en lille havneby på Sydøstasiens krydderirute til international grøn metropol.
I bystaten Singapore har man de sidste 50 år oplevet en kolossal befolkningstilvækst samtidig med at der er sket en kolossal udvikling af byen med tæt og højt byggeri. Fra at have huset 1,7 mill. mennesker i 1960´erne er befolkningstallet nu oppe på 5.5 mill., et indbyggertal meget lig danske forhold. Men der slutter ligheden også, for Singapore er nu et af verdens aller tættest befolkede områder med de 5.5 mill mennesker levende side om side med hinanden på et areal på 710 km2, hvilket nogenlunde svarer til Bornholms areal.
Lulu Jacobsen fortæller at Singapore er et godt eksempel på en storby, som arbejder meget bevidst med det grønne som en del af byens kvalitet. I planlægningen er der indarbejdet et stort fokus på det grønne, træer, grønne tage og facader og plantevækst som elementer, der tilgodeser klimatilpasning, æstetik og energibesparende foranstaltninger, som både giver økonomisk, social og miljømæssig værdi.
”Allerede i planlægningsfasen af arealdisponering er der reservéret plads til vejtræer, både i midterrabatten og langs fortovene”, fortæller hun. ”Det er imponerende at se de brede vejprofiler, der giver plads til store skulpturelle vejtræer og blomstrende regnbede. Både i eksisterende og kommende byggeri er der ofte stillet krav om brug af grønne vægge, tage og indskudte etager med hele haver. I eksisterende bygninger ser man mange steder grønne afskærmninger, der giver skygge, der sammen med opsatte solceller bidrager til et bedre energiregnskab. De grønne taghaver er med til at understøtte et effektivt naturligt kølesystem, som er af stor betydning i en by, der ligger blot 137 km fra ækvator og ellers skulle bruge mange ressourcer på air-conditioning. Ved at medtænke det grønne som køle, skygge og CO2-reducerende element er det således ofte muligt i et bæredygtigt byggeri at skære energibehovet væsentlig ned, nogle steder ned til det halve. Den økonomiske gevinst er naturligvis med til at gøre disse løsninger ekstra populære”, understreger hun.
Singapore er en tæt befolket storby med lille areal og efter 2. verdenskrig var det en fattig by, der måtte kæmpe for sin overlevelse. I mange storbyer ville dette betyde at der ikke var fokus på det grønne element, og i hvert fald ville det ikke være en prioritet for regeringen. Her er det dog tydeligt at Singapore har valgt en anden vej. Det er nu 50 år siden at den første præsident i Singapore, Lee Kuan Yew, symbolsk plantede et træ midt i storbyen og med denne handling søsatte Singapores meget vellykket grønne udvikling.
Lulu Jacobsen fortæller at det er en yndet fortalt historie i byen, at præsidenten efter besøg i andre asiatiske storbyer som Hong Kong og Bangkok frygtede at Singapore skulle udvikle til en betonjungle, og han derfor besluttede at etablering af parker og bevarelse af natur og grønne områder skulle være en prioritet for regeringen. ”Singapores vision om a Garden City var således født, fortæller hun og fortsætter ” gennem de sidste 50 år har man derfor fra politisk side bevidst planlagt og lovgivet om begrønning af byen”.
De planlæggere som Skovskolens undervisere har mødt i Singapore, har således ikke været i tvivl om at en af de vigtigste årsager for at byen i dag er så grøn og at bæredygtighed står så højt på prioriteringslisten er den, at man på højeste politiske plan netop har en vision, som fastholdes. Lulu Jacobsen fortæller, at det netop denne vision konkret betyder at der i planlægning, arkitektur og infrastruktur skal indarbejdes en grøn struktur og at visionen er bredt ud til alle led, så de, der skal effektuere planerne, så som arkitekter, ingeniører, entreprenører og gartnere, såvel som menige borgere kender tankerne bag landets overordnede grønne vision.
Selvom Lee Kuan Yew ikke længere er premierminister er dette stadig en prioritet for regeringen. Parolen har ændret sig fra "Garden City", svarende til en by med mange haver til "Our City in a Garden", hvor hele byen skal ses som en stor have. Dette betyder at der er etableret nye store parker og Green-tech-områder som f.eks. Gardens by the Bay. Et projekt som ”Park-connector" går ud på at alle større parker skal være forbundet med hinanden via gang- og cykelstier. Et andet nyt initiativ er øget fokus på "Garden tech", dvs. teknologi hvor planter og haver kan bruges til nye formål som f.eks. grønne tage og grønne vægge – koncepter, der integreres i mange store bygninger, både offentlige, så som hospitaler og skoler samt private, f.eks. kontorbygninger.
Grøn arkitektur og bæredygtighed har siden Singapore blev en selvstændig stat i 1960´erne således stået højt på prioriteringslisten og selvom der på mange måder er langt fra Singapore til Danmark, mener Lulu Jacobsen at Singapore sagtens kan give inspiration til ingeniører, planlæggere, arkitekter og andre, som arbejder med byfortætning.
Hun vil også gerne komme med et umiddelbart bud på hvad der kan overføres til Danmark:
Tre genveje til en grøn og tæt by
1. Arbejd for at skabe en ”Grøn Vision” på højt niveau – gerne på politisk niveau, uanset om det er nationalt, kommunalt eller lokalt.
2. Understøt integreret planlægning – tænk det grønne ind i klimatilpasning, energiregnskab og CO2-forbrug, arealdisponering, liveability – de fleste planer kan samtænkes med grøn struktur til fordel for begge områder.
3. Indarbejd det grønne fysisk i bygninger og anlæg. Tænk ikke kun i haver og parker, men brug det grønne i arkitektur, infrastrukturanlæg mv. Indskudte planer i højt byggeri kan fx indeholde små lunde, haver, bassiner og mødepladser, ligesom grønne vægge, tage og regnvandsopsamling kan gøre kommende byfortætning mere bæredygtigt og attraktivt.